Cecilie Snapholt

Psykoterapeut

Om terapeuten
Terapi der forandrer… 

Hos mig finder du et trygt rum, hvor der er plads til dig - lige præcis som du har det. Terapien tager udgangspunkt i det, der fylder for dig. I en respektfuld, nænsom og omsorgsfuld atmosfære udforsker vi sammen det, du oplever som vanskeligt - i fuld accept af hvordan det er, at være dig i livet. Uanset hvor store eller små, du oplever dine vanskeligheder, tager jeg dig alvorligt. Det er min erfaring, at det er, når vi støttes til - i følelse - at møde os selv og lade os mærke hvordan det er på indersiden, at den egentlige forvandling sker. Her mister vanskelighederne potentielt sin hæmmende magt over os - og vi kan tage imod os selv og gå igennem det, der før spærrede vejen for at være i livet og leve det.

I mit perspektiv… 

… er noget af det allermest væsentlige, men også vanskeligste, vi mennesker står overfor:

        - At turde være den, vi virkelig er

        -At kunne mærke hvad vi egentlig føler

        -At stå bag vores dybereliggende behov og værdier,

         og manifestere dem, som et fundament, vores liv slår rødder fra. 




Når vi forsøger at være en anden end den vi er, eller løber fra hvordan det egentlig forholder sig indeni, skaber vi en for afstand til os selv. En afstand, som vil volde os vanskeligheder og lidelse på den ene eller anden måde. Som terapeut kan jeg lytte dybt, og hjælpe dig med at få klarhed,  forståelse og følelse for hvad der ligger til grund for at du har det, som du har det - grunde som altid er forståelige og naturlige når vi får bevidsthed om hvad der ligger bag. Denne opdagelse fordrer et trygt og støttende rum, hvor vi må have det lige som vi har det, hvilket over tid hjælper os henimod et indre støttende rum, hvor vi opøver evnen til at tage imod os selv i følelse. Dét rum er min hjertesag og dét jeg er her for at hjælpe dig på sporet af. 

Dét - over tid - at få følte erfaringer af et støttende og medfølende rum i terapi opøver din evne til at komme i kontakt med det indre medfølende og støttende rum, som er i os alle. Denne kontakt bringer en verden til forskel i relationen til dig selv, til alt omkring dig og for din oplevelse af at være dig her i verden. Her går livets uundgåelige bevægelser fra at være en overvældende, lidelsesfuld og til tider meningsløs og fragmenteret affære til at blive en nuanceret, berigende og glædesfyldt opdagelse. 

Min baggrund:

Som psykoterapeut er jeg funderet i både den vestlige udviklings - og tilknytningspsykologi samt de gamle østlige visdomspraksisser som meditation, bevidstheds - og energiarbejde. Min tilgang er eklektisk funderet, hvilket betyder, at jeg henter inspiration og arbejder ud fra forskellige systemer og tilgange, da veje til hjælp for den enkelte, er at finde i mere end én retning - og altid må skræddersyes i nuet. Terapien tager udgangspunkt i samtaleterapi, men jeg trækker ligeledes på kropsterapeutiske redskaber, meditation, energetisk arbejde og øvelser, drømmetydning, bevægelse, brug af stemme og lyd samt kunstterapeutiske værktøjer. Altid ud fra hvad jeg mærker kunne være en støtte for dig, der hvor du står. I min forståelse er ethvert menneske unikt, og derfor findes der ej heller “én metode” der passer på alle. Min intention er at se dig, der hvor du er og hjælpe dig på vej henimod den forandring du længes efter - og den intention går forud for alt andet.

Jeg har erfaring med både børn, unge og voksne i alskens former for udfordringer og livssmerter.

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende samtale på 10 minutter. Her kan du stille spørgsmål du måtte have og mærke, om jeg er den rette terapeut for dig, i det du står og har brug for støtte og hjælp til.

Kontakt

Vis e-mail

Vis telefonnummer

Hjemmeside

Vis hjemmeside

Adresse
Ventetid

1-2 uger

Fagområder

Parforhold

Udviklingsforstyrrelser

Angst

Sorg

Stress

Børn og Unge

Terapiformer

Psykoterapi

Parterapi

Tilskud
Ingen