Cille Schleicher

Psykolog

Om terapeuten
Hej, jeg hedder Cille og er autoriseret psykolog med særlig interesse for livsovergange og livskriser, samt behandling af familier hvor relationer og samspil er udfordret.

Jeg tilbyder et trygt rum, hvor du bliver mødt ligesom du er, uanset hvad du kommer med. Sammen bliver vi skarpe på, hvad der står i vejen for, at du kan leve det liv, du længes efter. Hvad udfordrer dig, og hvad drømmer du om? Ved at få nye indsigter i det, der er svært, kan du udvikle nye perspektiver og strategier, som sætter fokus på ressourcer, og skaber forandring.

I vores forløb starter jeg med at afdække de problemer, du oplever, og de forandringer, du ønsker dig. Jeg hjælper dig med at sortere i alt det som fylder, og sammen zoomer vi ind på det som er vigtigt for at du får det godt. Du vil bl.a. lære metoder til at håndtere de svære følelser mere hensigtsmæssigt, så du føler du kommer til at stå stærkere i dig selv. Jeg møder dig empatisk og indlevende, og er fokuseret på at vi får skabt en god alliance, så det føles rart og trygt at komme hos mig.

Jeg har mange års erfaring med børn og unges udvikling og har arbejdet bredt med de udfordringer, man kan støde på igennem livets faser. Særligt ved livsovergange kan livet blive udfordrende og kan i større eller mindre grad være kriseudløsende, uanset alder. Jeg har også viden og erfaring med diagnoser såsom stress, angst, depression, fødselsdepressioner, ADHD og autisme. Jeg tilbyder forløb med gravide, efterfødselssamtaler, individuel terapi, parterapi, familieterapi og terapi til børn/unge.

Du er velkommen til at kontakte mig på tlf. 50208475 så vi kan tale om det du ønsker hjælp til, og finde tid i kalenderen.

Bedste hilsner, Cille

Kontakt

Vis e-mail

Vis telefonnummer

Hjemmeside

Vis hjemmeside

Adresse
Ventetid

1-2 uger

Fagområder

Parforhold

Affektive lidelser

Angst

Stress

Børn og Unge

Terapiformer

Systemisk familieterapi

Parterapi

Tilskud

Sygesikring Danmark