Lone Harbo

Familie- og psykoterapeut MPF & Reiki Healer

Om terapeuten
Kan du genkende dig selv i nogle af de nedenstående problematikker?

Du har en kronisk sygdom
En af dine nærmeste er alvorligt syg
En af dine nærmeste er misbruger
Du har oplevet utroskab eller skilsmisse
Du råber alt for højt og mister dit temperament over selv små ting
Du beklager dig meget og er tilbøjelig til at opfatte ting og personer sort/hvidt
Du føler dig stresset
Du sover dårligt om natten og plages af tankemylder
Du mærker en ubehagelig følelse i kroppen, men ved ikke, hvor det stammer fra
Du føler dig ofte utilstrækkelig/ikke god nok
Du føler dig ensom
Du tænker ofte ”det tør jeg ikke”, ”det kan jeg ikke”
Du får ofte lyst til at isolere dig, trække dig fra relationer og ”forsvinde”
Og kunne du f.eks. tænke dig at:

Få et bedre overblik over dit liv?
Lære at få øje på handle- og reaktionsmønstre i forhold til dig selv og andre?
Opløse det, der udløser symptomerne/reaktionerne i dig?
Få større glæde og selvværd?
Blive et stærkere menneske?
Forbedre din livskvalitet og balance?
Så er første step, at du kontakter mig helt uforpligtende.

Uddannet familie- og psykoterapeut MPF og mere end 19 års pædagogisk erfaring

Jeg hedder Lone Harbo og jeg blev uddannet pædagog i 2002 og har efterfølgende læst PBA i psykologi. På studiet og i mit arbejde har jeg haft fokus på børn og familier med psykiske og sociale vanskeligheder.

Jeg har altid været optaget af, hvad vi mennesker har brug for, hvis vi skal udvikles og trives, og interesseret mig for den betydning vores fællesskaber har for dette. Relationspsykologien har stået centralt heri.

Jeg har arbejdet pædagogisk med børn og familier i mere end 19 år, det første år på døgninstitution og de seneste år i Jennumparken i Randers. Jeg har herigennem mødt mange mennesker i forskellige livssituationer og afholdt vejledende samtaler og coachingforløb med både kollegaer og forældre, hvor omdrejningspunktet har været omsorgen for børnene og relationen mellem voksne/forældre og børn.

Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i Århus, som opfylder socialministeriets kvalitetskriterier og er anbefalet af Psykoterapeutforeningen. Det er en 4-årig uddannelse bestående af 2 års grunduddannelse og 2 års overbygning.

Jeg tilbyder både individuel terapi, parterapi og familieterapi.

Jeg er certificeret mindfulness og meditations lærer og i 5 år underviste jeg grupper af kursister i FOF-Randers. Her var fokus på den evidensbaserede MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) i 8-ugers gruppeforløb. Nu underviser jeg enkeltpersoner i min praksis i Skolestræde 7, Randers midtby. Jeg inddrager ”somatic mindfulness” i terapien. Dette kan hjælpe dig til at lytte indad, finde indre ro, få krop og sind i balance. Du opnår øget selv indsigt, herunder forløsning af udviklingstraumer og senfølgerne herfra.

Jeg har i 1,5 år været frivillig terapeut i TUBA, hvor jeg arbejdede med unge voksne, der slås med senfølger efter at have været vokset op i en familie med rusmiddel problemer.

Jeg er uddannet Reiki Healer. Dette understøtter og beriger anden behandling – psykoterapi, fysioterapi, zoneterapi, akupressur m.m

Mig som terapeut

Jeg har især erfaring med temaer som stress, angst, ensomhed, tristhed, generthed, mindreværd/selvværd, konflikter, krise og tab – og familievejledning (relationer/samspilsmønstre/kommunikation)

Hos mig vil du blive mødt med omsorg, tryghed og uden fordomme for den du er. Jeg iagttager naturligvis tavshed om den viden, jeg får om dig og fører ikke journal.

Gennem samtaler hjælper jeg dig til forbedret livskvalitet og balance – og til at få overblik over dit liv. Du får mulighed for at få øje på handle og reaktionsmønstre i forhold til dig selv og andre – og ikke mindst vil vi have fokus på at opløse det, der udløser symptomerne/reaktionerne i dig, så du kan få større glæde og selvværd, blive et stærkere menneske, ændre de uhensigtsmæssige dynamikker og mønstre.

Hos mig tager samtalerne udgangspunkt i din situation, som den er lige nu.

Jeg arbejder med de dynamikker, der opstår mellem parterne i samtalen (parret/familien – men også klient/terapeut)

Jeg arbejder terapeutisk ud fra et helhedssyn på mennesket. Det betyder at tanker, følelser og reaktioner i dig bliver et væsentligt omdrejningspunkt. Det betyder også, at jeg husker at ”få hele kroppen med”.

Jeg integrerer psykoterapi med Reiki Healing, hvis det ønskes

Ikke alt kan snakkes væk

Det er ikke alt, der kan ”snakkes væk” – og nogle gange kan det, der fylder, være opstået på et før-sprogligt niveau og/eller opleves så svært/skræmmende, at det er svært at tale om. Derfor supplerer jeg med triangulær-terapi, som oftest mindfulness baseret tegneterapi og kropsterapeutiske tilgange – jeg kalder det ”Mindful Movement” – med inspiration fra Bioenergetics, Peter A. Levine og Kundalini Yoga.

Læs mere på min hjemmeside: www.mindful.place

Kontakt

Vis e-mail

Vis telefonnummer

Hjemmeside

Vis hjemmeside

Adresse
Ventetid

3-4 uger

Fagområder

Parforhold

Angst

Traumer

Sorg

Stress

Børn og Unge

Terapiformer

Psykoterapi

Systemisk familieterapi

Parterapi

Mindfulness

Tilskud
Ingen