Maria Ramsay

Parterapeut, Coach & Sexolog

Om terapeuten
Lever du det liv du ønsker? Repræsenterer dit liv de værdier, der er vigtige for dig – og er der plads til hele dig?

I kærlighedslivet handler det ofte om at finde balance mellem frihed og tryghed, individualitet og det ”os” der skabes i samspil med en partner.

Kærlighedsrejsen er smuk, men den kan også være udfordrende, og indimellem kan vi løbe ind i problemer der kræver en hjælpende hånd.

Jeg forstår at det kan være en svær beslutning at søge hjælp og åbne op omkring personlige følelser. Jeg har derfor stort fokus på, at du i samtaler med mig skal føle dig både tryg og anerkendt. Du kan forvente empati, nysgerrighed og dyb respekt for din unikke historie og dine individuelle behov. Der er højt til loftet, plads til hele dig og ingen emner er tabu.

Mit faglige grundlag for at kunne hjælpe dig er uddannelse som parterapeut, coach og sexolog.

Derudover er jeg oprindeligt uddannet socialrådgiver og har mange års erfaring med at hjælpe både børn, unge og familier, når livet er udfordrende.

Mit mål er, at du gennem samtale får nye perspektiver på din situation og redskaber til, hvordan du kan nå det mål, du ønsker at arbejde henimod.

Jeg arbejder ikke ud fra en bestemt terapeutisk retning, men tilpasser min tilgang til dine individuelle behov.

Jeg tilbyder parsamtaler, individuelle samtaler og samtaler til teens der bor i en sammenbragt familie.

Terapien foregår online via video-opkald fra en sikker platform. Forskning viser at terapi online kan være ligeså virkningsfuldt som traditionelle fysiske møder.

Bor du nær Horsens har du mulighed for at booke walk & talk til individuel samtale. Samtalen vil foregå mens vi bevæger os rundt i smuk natur ved skov og fjord.

Grib muligheden og lad os sammen skabe de positive forandringer, du drømmer om.

Kontakt

Vis e-mail

Vis telefonnummer

Hjemmeside

Vis hjemmeside

Adresse
Ventetid

1-2 uger

Fagområder

Parforhold

Sexologiske problemstillinger

Terapiformer

Coaching

Parterapi

Narrativ terapi

Tilskud
Ingen