Mette Faurholt

Coach, sexolog & parterapeut

Om terapeuten
Igennem terapi og coaching, hjælper og støtter jeg dig i at få en bevidsthed og forståelse for dig selv.

Forskellen mellem terapi og coaching er, at i terapien kigger vi tilbage i tiden, ofte tilbage i barndommen. Hvor i coaching kigger vi fremadrettet og ser, hvad er det for nogle skridt, som skal tages for at nå henimod det, som du drømmer om. Selvom, at vi selv oplever at have haft en god og tryg barndom, kan det ofte være rigtig gavnligt at se lidt tilbage, fordi det ofte er der at vores skyld og skam er opstået. At se tilbage i vores barndom eller opvækst, betyder ikke at vi skal finde en skyldig. Men det betyder utrolig meget for vores egen forståelse af os selv, når vi ser tilbage og får en bevidsthed omkring, hvor vores mønstre er opstået og på den måde kan bearbejde dem, acceptere, tilgive og give slip, så de gamle mønstre ikke længere hæmmer os i at leve vores liv fuldt ud.

De tematikker, som jeg arbejder indenfor med mine klienter er følgende

Konflikthåndtering
Tilknytningsmønstre, reaktionsmønstre og forsvarsmekanismer
Selvværd, skyld & skam
Tankemylder
Accept, tilgivelse og give slip
S3x, lyst og intimitet og mangel på samme
Skyggearbejde, lær at slutte fred med dig selv.
Lær at leve i nuet, fremfor i fortiden eller fremtiden.
Jeg tror på, at det hele starter med vores mindset og måden, hvorpå vi tænker om os selv og andre. Vores tanker påvirker vores følelser, vores følelser afgører vores handlinger, derfor afgører og afspejler kvaliteten af vores tanker også kvaliteten af det liv, som vi lever.

Vores sår og smerte opstår i relation til et andet menneske, derfor når vi skal hele vores sår, er det også igennem vores relationer at vi skal hele dem.

Jeg har selv bøvlet i stort set alle mine relationer - og ikke mindst i relationen til mig selv. Brugt alt for meget ligegyldig tid på at tænke, hvordan jeg bedst mulig passede ind så andre kunne lide mig, hvad andre nu vil tænke om mig osv. Hvilket ikke var det der gjorde mig oprigtig glad indeni på den lange bane. Vi alle har vores egen rygsæk med os med en masse bagage og historie i. Jeg tror på, at når vi får skabt bevidsthed og lære at forstå os selv på et dybere plan, kan vi bedre begynde at give slip, accepter eller slutter fred med det, som fylder - og derefter kan vi begynde at leve det liv, som vi i virkeligheden ønsker os.

Derfor har jeg uddannet mig coach med speciale i skyggearbejde, da skyggearbejdet har været alt afgørende for mig og måden, hvorpå jeg tænker om mig selv og ikke mindst indgår i relation til andre mennesker. Derfor arbejder jeg også mere terapeutisk og med en psykologisk tilgang på baggrund af skyggearbejdet og tilknytningsteorien, som mit samtalerum vil bære præg af. - og senere hen Sexolog & Parterapeut.

Jeg brænder for at hjælpe dig med at finde hjem i dig selv der, hvor du tror på at der er plads til dig også de sider, som du ikke selv vil vedkende dig! Men for mig, er det også vigtigt at skabe et trygt samtalerum, hvor du kan dele lige netop det, som fylder hos dig, derfor vil vi altid have en gratis indledende snak på 25-30min inden vi opstarter et forløb, for at sikre mig at vi er det rigtige match for hinanden - eller hvem af mine skønne kollegaer, jeg kan sende dig videre til.

Husk dig selv på at

'The privilege of a life time is to become who you truly are', Carl Jung

Du er altid velkommen til at skrive til mig på instagram! Jeg glæder mig til at tale med dig!

De Kærligste Hilsner, Mette Faurholt

Jeg tilbyder

Parterapi
Individuel Terapi
Fra Oktober 2023 tilbyder jeg også Clairvoyance og klarsyn.
Online kurser
Se priser på hjemmeside www.omfavndinskygge.dk
Du kan følge mig på instagram @omfavndinskygge

ICF Certificeret coach hos Sofia Manning Februar 2022
Skyggevejleder uddannet hos Mette Holm Januar 2021
Grundforløb, som Sexolog & Parterapeut hos Joan Ørtings uddannelser 2023, master i Parterapi, kommer senere
Kommenede certificeringer i 2023 med speciale i ''Konflikthåndtering'', ''Stress'' og ''Børn - og Unge''
Fra September 2023, begynder jeg på en Clairvoyant Uddannelse og vil derfor også løbende begynde at tilbyde clairvoyance i min praksis.
De Kærligste Hilsner, Mette Faurholt // Omfavndinskygge

Kontakt

Vis e-mail

Vis telefonnummer

Hjemmeside

Vis hjemmeside

Adresse
Ventetid

1-2 uger

Fagområder

Parforhold

Personlig udvikling

Sexologiske problemstillinger

Sorg

Stress

Terapiformer

Coaching

Parterapi

Tilskud
Ingen