Simone Villumsen

Sexolog og parterapeut

Om terapeuten
Har du brug for hjælp til at navigerer i dit parforhold, din seksualitet eller oplever du andre udfordringer indenfor parrelationer eller sexologiens verden? Så vil jeg glæde mig til at hjælpe dig. Hos mig er der ingen tanker eller følelser, som er forkerte. Hos mig er du i fokus, og med det, mener jeg hele dig. Uanset hvilken seksualitet, parrelation eller udfordring, som du bringer med dig, så møder jeg dig med åbent, nysgerrigt og nærværende sind. Grunden til, at jeg valgte at uddanne mig til sexolog og parterapeut var faktisk, fordi livet smed mig på omveje. Jeg er uddannet landmand med speciale i kvæg, men en arbejdsskade gjorde, at jeg skulle sadle om og finde en ny vej i livet. Så jeg skiftede gummistøvlerne ud og begav mig ud i et eventyr, som aldrig har en ende. Jeg har altid interesseret mig for mennesker, relationer og seksualitet, men jeg har skulle lære en del om mig selv og lærer stadigvæk. Jeg har en filosofi, som siger: "Vi er aldrig færdig med at være på omveje, fordi vi har altid noget nyt at lære om os selv og verden omkring os." Ét af mine hjertebørn indenfor sexologiens verden er lyst og de udfordringer, som en forandret lyst kan skabe hos os - både individuelt, men også i parforholdet. Lyst er nemlig ikke bare lyst. Lyst er det, som er med til at danne et grundlag for vores parforhold - og vores egen seksuelle sundhed. Derfor er det ét af de områder, som jeg har valgt at dykke videre ned i efter studiet. Derudover benytter jeg mig af tilknytnings teorierne, både i individuel terapi, men også i parrelationen, fordi de kan være med til at skabe en forståelse for hinanden og dig selv. Samtidig med kan tilknytnings teorierne give konkrete værktøjer til at få en sund, tryg og sikker base tilbage til parforholdet og dig selv. Jeg er certificeret sexolog og parterapeut fra sexologiskolen.dk. Hver uddannelse tager 1,5 år og i 2021 fik jeg min certifikation og eksamen. Jeg har arbejdet selvstændigt i 1,5 år med klienter, som både har været par, singler og enkelt personer i en parrelation. Jeg har mulighed for online sessioner og sessioner i mit lokale. Jeg har naturligvis tavshedspligt. Så.. Må jeg komme med på dine omveje i livet?

Kontakt

Vis e-mail

Vis telefonnummer

Hjemmeside

Vis hjemmeside

Adresse
Ventetid

1-2 uger

Fagområder

Sexologiske problemstillinger

Terapiformer
Tilskud
Ingen