Malene Buhl Eriksen

Psykolog

Psykolog med fokus på graviditet, fødsel og moderskab
Mit navn er Malene Buhl Eriksen og jeg er uddannet psykolog med egen praksis i Odense centrum. Jeg brænder for at støtte kvinder igennem den psykologiske transformation, de gennemgår i forbindelse med graviditet, fødsel og moderskab. Jeg arbejder hovedsageligt med problematikker omhandlende fødselsreaktioner som depression & angst, fødselstraumer eller svære oplevelser i forbindelse med graviditeten, samt grænsesætning, udfordringer med parforholdet i rollen som nye forældre samt ikke mindst tilpasning til den nye virkelighed, moderskabet er. Jeg er selv mor til 2 små drenge og kender moderskabets glæder og udfordringer indefra. Som psykolog er jeg derfor i høj grad i stand til at sætte mig i mine klienters sko - en forudsætning for, at vi sammen kan skabe den forandring, du ønsker.

Flere handlemuligheder og frihed
Jeg arbejder med afsæt i kognitiv adfærdsterapi, som er en retning, der tilbyder helt konkrete værktøjer, som kan hjælpe dig til at skabe forandring med det samme. Derudover lader jeg mig inspirere af elementer af den medfølelsesfokuserede terapi, da jeg drømmer om en verden, hvor flere mødre er blinde over for sig selv i moderskabet, og hvor den selvkritiske stemme ikke får lov at blive den dominerende.

Jeg har et holistisk syn på mine klienters udfordringer - det betyder, at vi i fællesskab kortlægger de faktorer i dit liv, som er med til at skabe og vedligeholde de udfordringer, du oplever. Hvad endnu vigtigere er, så hjælper jeg dig til at få øje på de ressourcer og handlemuligheder, du ikke før var bevidst om. Målet for mig er, at mine klienter bliver bedre i stand til at tackle svære følelser og at opleve større frihed. Jeg tilbyder samtaler både i min klinik på Vesterbro i Odense samt online. Der er plads til barnevogn udenfor klinikken ligesom jeg har både pusleplads, babyhjørne samt mulighed for at varme flaske.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.
De bedste hilsner

Malene

Finddinterapeut

Her hjælper vi dig til at finde det bedste match mellem dig og din kommende terapeut.
Tilmeld vores nyhedsbrev
2022 - Copyright, Alle rettigheder forbeholdt
crossmenu