Sladjana Nørskov

Coach

Velkommen til min praksis i hjertet af Aarhus. 

Jeg er ICF-certificeret coach, men har også en ph.d.-grad i ledelse samt cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Jeg klienter med at genfinde livsglæde, håndtere stress, opbygrge selvtillid, tage kontrol over deres liv, og forbedre arbejds- og private relationer og resultater.

Jeg har mangeårig erfaring med at lede, vejlede og rådgive mennesker til at løse opgaver/problemer og opnå mål. Det var særligt mit arbejde som universitetslektor, forsker og underviser der motiverede mig til at bevæge mig ind i coaching, som en positiv og løsningsorienteret tilgang til at give klienter overblik og styrke til at overvinde det, der holder dem tilbage, og opnå deres mål. 

Jeg arbejder evidensbaseret, empatisk og effektivt med dine behov og høj etisk standard i fokus. 

Jeg prioriterer at sætte nogle klare mål for coachingforløbene, og arbejder på en jordnær og handlingsorienteret måde for at bringe dig i mål. Klienter siger, at de føler sig meget trygge og forståede i mine forløb. Jeg tilgår enhver session med åbenhed og afsæt i dine styrker, positive erfaringer og egenskaber. 

Så har du en privat eller arbejdsrelateret udfordring, som du godt kunne tænke dig at løse, f.eks.: 

  • stress i hverdagen
  • en vanskelig ledelsesopgave
  • udfordringer med balancen mellem arbejde og fritid 
  • overvejelser om karriereskifte 
  • angst der blokerer dig i eksamenssituationer
  • følelsen af at sidde fast i livet, osv.

... står jeg til rådighed. Sessionerne kan foregå fysisk eller online. 

Finddinterapeut

Her hjælper vi dig til at finde det bedste match mellem dig og din kommende terapeut.
Tilmeld vores nyhedsbrev
2022 - Copyright, Alle rettigheder forbeholdt
crossmenu