Jeg er vægtneutral behandler og certificeret vejleder i intuitiv spisning samt selvværdsmentor. Jeg er også uddannet pædagog og har arbejdet med menneskers forandringsprocesser i mere end 10 år. Jeg har primært hjulpet kvinder med at slutte fred med maden og få et mere afslappet og naturligt forhold til mad og krop, samt hjulpet forældre i at støtte deres børn i at spise intuitivt.
Jeg har gennem min ungdom og tidlige voksenliv selv haft et forstyrret forhold til mad og min krop og troede ikke at der var andre måder at være kvinde på end ved konstant at stræbe efter den tynde idealkrop og være opmærksom på alt hvad jeg spiste, hvor meget jeg trænede osv. På et tidspunkt ramte muren og kunne ikke mere, og her fandt jeg alternativet til den evige slankekur, nemlig intuitiv spisning. Jeg har gennem de sidste 5 år helet mit eget forhold til mad og krop, og uddannet mig til at kunne hjælpe andre. Jeg er vægtneutral behandler, hvilket betyder at jeg ikke arbejder med vægttab, men med at hele dit forhold til mad og hjælpe dig med at være i din krop som den er.
Jeg arbejder ikke med kostplaner eller træningsplaner, men arbejder derimod bagom dine spisemønstre ud fra en pædagogisk-psykologisk tilgang, så du kan blive klogere på dig selv og derved begynde at ændre på dine mønstre. Det kan være du har tendens til at overspise eller spise meget på dine følelser. Det kan være du oplever at miste kontrollen over maden og spiser for kaotisk. Det kan være du oplever at spise meget restriktivt og have mange regler om hvad du må spise, hvilket hæmmer din hverdag.
Da vores forhold til kroppen og vores spisning ofte hænger sammen med vores selvværd, har jeg uddannet mig til selvværdsmentor, så jeg også kan hjælpe dig med den del. Hvis du fx oplever kropshad eller kropsskam, eller skam over din spisning, så har jeg redskaberne til at støtte dig. Ønsker du at arbejde mere direkte med dit selvværd uden at det er relateret til mad og krop, så kan vi også gøre det.
Som pædagog ligger børn og unge mit hjerte meget nært og jeg har specialiseret mig yderligere i børns spisning. Disse forløb er til dig som forælder, hvis du fx har et meget småtspisende eller selektivt barn. Det kan også være du har et barn i en større krop, som du gerne vil støtte inden barnet udvikler kropsskam. Det kan være du oplever at dit barn overspiser eller spiser i smug. Det kan også være du mangler redskaber til at skabe struktur omkring måltiderne, så familie måltiderne kan blive rarere at være i.
Hos mig får du et skræddersyet forløb med udgangspunkt i lige netop dine udfordringer. Kontakt mig for en gratis og uforpligtende afklaringssamtale for at se om jeg er den rette til at hjælpe dig frem mod mere madglæde og mad frihed.
Fysisk og online rådighed.